Fødselstangens oprindelse.
Meget langvarige og obstruerede fødselsforløb, der truede såvel fosterets som moderens liv, har altid været frygtet. Fødselstangen blev derfor konstrueret for at kunne undgå - eller i hvert fald mindske - denne fødselsrisiko og for at kunne forløse et uskadt
foster. Man kan så undre sig over, at et brugeligt instrument kun har eksisteret i de sidste 250-300 år.
foster. Man kan så undre sig over, at et brugeligt instrument kun har eksisteret i de sidste 250-300 år. Fødselstangen består af to skeer begge forsynet med et håndtag og en mellemliggende lukkemekanisme. De tidligste tænger var udelukkende beregnet til at sønderdele fosteret. Det nye var, at hver tangske med en særlig bueformet udformning kunne indføres separat - med en i hver side af bækkenet - og samles omkring fosterhovedet.
Hverken Hippokrates, Celsus, Galen, Aetius eller andre af de klassiske græske eller romerske læger har bare antydningsvist beskrevet instrumenter til uskadelig forløsning af fosterhovedet blandt Deres ellers righoldige obstetriske instrumentarium.
Fødselstænger beskrives først af de senere arabiske læger Avicenna ("Lægernes fyrste" født i Bokhara 980, død 1037) og specielt af Abulkasim (født i Cordova ?, død 1013) i sin kirurgiske lærebog "al-Tasrif". Som det fremgår af figuren har hans tang Almishdach ganske vist hovedkrumning, men tydeligvis beregnet til knusning af fosterhovedet, når dette ikke kunne komme ud på anden vis. Tangen Mishdach var da heller ikke atraumatisk!
Fødselstænger beskrives først af de senere arabiske læger Avicenna ("Lægernes fyrste" født i Bokhara 980, død 1037) og specielt af Abulkasim (født i Cordova ?, død 1013) i sin kirurgiske lærebog "al-Tasrif". Som det fremgår af figuren har hans tang Almishdach ganske vist hovedkrumning, men tydeligvis beregnet til knusning af fosterhovedet, når dette ikke kunne komme ud på anden vis. Tangen Mishdach var da heller ikke atraumatisk! Fra Abulkasims tid er der herefter et langt spring helt op til det 16. årh., før man finder nogen forøgelse af det obstetriske armamentarium endsige til instrumenter, der bare kan opfattes som forbilleder til den egentlige fødselstang. I den tidlige middelalder hvilede uvidenhedens mørke givetvis tættere over fødselshjælpen end over nogen anden gren af lægevidenskaben. Al fødselshjælp blev varetaget af mere eller mindre uvidende kvinder, og det var meget lidt fristende for læger at blande sig heri. Som eksempel herpå kan nævnes, at en hamborgsk læge, dr. Viett, i 1521 blev brændt på bålet, fordi han "i jordemoders sted havde hjulpet kvinder i barnsnød".
I 1513 udkom den første trykte bog, der udelukkende handlede om fødselshjælp, skrevet af Eucharius Rösslin, der var læge i Worms og tilskyndet hertil af Catharina, hertuginde til Brunsvig og Lüneburg. Bogen blev relativ hurtigt oversat til mange sprog og udbredt over hele Europa. Andre blev opmuntret heraf til at skrive lignende bøger bl.a. Jacob Rueff (født Zürich 1500, død 1558) i 1553 med den livlige
titel: "Ein schön lustig Trostbüchle von den empfengknüssen und geburten der Menschen und iren vilfaltigen zufälen und verhindernissen", på latin: "De conceptu et generatione hominis". Heri afbildes to tanglignende instrumenter, det ene kaldet "Rostrum anatis" (fig. 3) - givetvis mutilerende qua sin form, det andet "Forceps longa et tersa" (fig. 4). Sidstnævnte ligner dog mest datidens blærestenstang, men Rueff beskriver dog begge instrumenter beregnet til at fatte og udtrække det døde foster.
titel: "Ein schön lustig Trostbüchle von den empfengknüssen und geburten der Menschen und iren vilfaltigen zufälen und verhindernissen", på latin: "De conceptu et generatione hominis". Heri afbildes to tanglignende instrumenter, det ene kaldet "Rostrum anatis" (fig. 3) - givetvis mutilerende qua sin form, det andet "Forceps longa et tersa" (fig. 4). Sidstnævnte ligner dog mest datidens blærestenstang, men Rueff beskriver dog begge instrumenter beregnet til at fatte og udtrække det døde foster. På trods af det ret enkle princip bag fødselstangens udformning og anvendelse kan det
derfor undre, at der skal gå endnu omkring 70 år før en "uskadelig" fødselstang til extraktion af det levende foster bliver almindeligt kendt og benyttet. Æren herfor tilfalder Jean (Johann) Palfyn (født i Kortrijk i Vestflandern 1650, død i Paris 1730), der var kirurg og professor i anatomi i Gent. I sin ungdom studerede han anatomi men havde vanskeligt ved at skaffe lig til dissektion. Under pesten i Flandern i 1666 blev han grebet i at åbne en grav og måtte flygte til Gent, hvor han blev godt modtaget og fik resten af sin uddannelse. Han foretog hyppige rejser til London, Amsterdam og Paris og hørte forelæsninger af Duverney og Winsløv. Hans hovedværk, en kirurgisk anatomi, der først udkom i Leyden (1710) har tæt relation til den første publikation af fødselstangen. Han blev nemlig opfordret til at udgive denne bog på fransk og benyttede sit ophold i Paris i 1723 (muligvis allerede i 1716) i forbindelse med værkets trykning til at præsentere sin
fødselstang for Académie des Sciences.
derfor undre, at der skal gå endnu omkring 70 år før en "uskadelig" fødselstang til extraktion af det levende foster bliver almindeligt kendt og benyttet. Æren herfor tilfalder Jean (Johann) Palfyn (født i Kortrijk i Vestflandern 1650, død i Paris 1730), der var kirurg og professor i anatomi i Gent. I sin ungdom studerede han anatomi men havde vanskeligt ved at skaffe lig til dissektion. Under pesten i Flandern i 1666 blev han grebet i at åbne en grav og måtte flygte til Gent, hvor han blev godt modtaget og fik resten af sin uddannelse. Han foretog hyppige rejser til London, Amsterdam og Paris og hørte forelæsninger af Duverney og Winsløv. Hans hovedværk, en kirurgisk anatomi, der først udkom i Leyden (1710) har tæt relation til den første publikation af fødselstangen. Han blev nemlig opfordret til at udgive denne bog på fransk og benyttede sit ophold i Paris i 1723 (muligvis allerede i 1716) i forbindelse med værkets trykning til at præsentere sin
fødselstang for Académie des Sciences.
Den tang Palfyn viste frem var et primitivt instrument bestående af to skeformede brancher uden fenestrering, uden bækkenkrumning, uden krydsning og uden lås. Den var derfor noget ustabil i brug, specielt da brancherne kun blev holdt sammen med serviet strimler - dog senere af en løs metalkrog. Hans tang blev kaldt Tire-tête eller Mains de Palfyn (Palfyns hænder). En betydeligt bedre og mere anvendelig fødselstang var dog fremstillet allerede tidligt i 1600-tallet af Chamberlen-familien, men blev holdt hemmelig indenfor familien i næsten 100 år. Derfor blev den første meddelelse om Chamberlens tang først udgivet i 1747 af de hollandske læger Roger Roonheuysen (født 1622, død 1672) og efterfølgende Jean-Pierre Rathlaw.
|
William Chamberlen
(død før 1596)
_____________________________I____________________________
Peter Chamberlen d. Ældre Peter Chamberlen d. Yngre 3 børn
(1560-1631) Tangens opfinder (1572-1626) (James, Simon, Jane)
________________I_______________
Dr. Peter Chamerlen
(1601-1683)
__________________I__________________
Hugh Chamberlen d. Ældre Paul Chamberlen
(1630 ?- 1726 ?) (1635-1717)
___________I____________
Hugh Chambelen d. Yngre
(1664-1728)
|
Det indviklede slægtsregister for familien Chamberlen, der i flere generationer forsynede London med fødselshjælpere i slutningen af det 17. århundrede, har gjort det vanskeligt at afklare, hvem der var tangens opfinder og hvornår det skete. William Chamberlen, fransk huguenot, flygtede fra Paris til Southampton (England) i 1569 kort før Bartholomæusnatten og formodes at have været læge. Begge hans sønner Peter blev ligeledes estimerede læger omend hyppigt i kollision med College of Physicians. Peter d. Ældre assisterede Karl 1.'s dronning Marie Henriette ved hendes første fødsel i 1628. I næste generation af Chamberlens har specielt Dr. Peter Chamberlen interesse. Har fik doktorgraden i Padua kun 18 år gammel, senere i Oxford og Cambridge. Som 30-årig blev han anmodet om at træde i den russiske Zar's tjeneste, men måtte afvise 
anmodningen, da han var læge for 3 konger: Jacob 1., Karl 1. og Karl 2. samt disses dronnin-ger: Anna, Katharina og Maria. Dr. Peter Chamberlen døde 1683 på Woodham Mortimer Hall i Essex, hvor familiens hemmelige instrumenter senere blev fundet. Som faderen fik Hugh Chamberlen d. Ældre et betydeligt renommé som fødselshjælper og bistod flere kongelige bl.a. ved Jacob 3.'s fødsel. I 1670 rejste han til Paris og forsøgte at sælge familiens hemmelighed - fødselstan-gen - til den franske konges livlæge Francois Mauriceau (1637-1709). Som bevis på anvendeligheden af instrumentet lod Mauriceau ham afprøve det på en 38-årig førstegangsfødende med et rachitisk bækken. Hun havde været i fødsel i 8 dage, inden Chamberlen blev præsenteret for hende den 19. august 1670, således første tangforløsning på Europas kontinent. Selv havde Mauriceau på 4.-dagen i fødslen kun tilrådet en åreladning og hvis det ikke hjalp, da et afføringsmiddel. Opgaven var umulig, og den ulykkelige kvinde og fosteret omkom dagen efter. Chamberlen måtte rejse tilbage til England med uforrettet sag, men medbringende Mauriceau's bog om obstetrik, som han oversatte til engelsk med stor økonomisk fortjeneste.
I 1688 måtte Hugh Chamberlen d. Ældre alligevel flygte til Holland p.gr.a. økonomiske vanskeligheder. Her solgte han den hemmelige fødselstang til ovenfor nævnte kirurg og fødselshjælper Roger Roonheuysen i Amsterdam. Denne oprettede et "tangselskab" med monopol, som betød at ingen fødselshjælper kunne praktisere i Holland uden at have godtgjort at være i besiddelse af Examinatorernes hemmelighed, der selvfølgelig måtte købes for en høj pris. Den hollandske læge Pierre Rathlaw bestod prøven fint men kendte ikke hemmeligheden, som han dog efterfølgende fik afsløret af en ven i Haag. Han kunne derfor året efter i 1747 udgive en bog om Chamberlens fødselstang og dermed var hemmeligheden brudt.
Godset Woodham Mortimer Hall var i Chamberlen familiens eje fra 1638 til 1715. Ved et rent tilfælde fandt en dame (mrs. Kemball, svigermor til daværende ejer) et hemmeligt rum under gulvet i et af husets værelser. I flere kasser fandt man bl.a. mønter, en medaillon med billede af Karl 1., et miniatur-billede af Dr. Chamberlen, en tand indpakket i papir med påskriften "min husbonds sidste tand", et par velbevarede damehandsker, et testamente dateret 1695 og endelig en samling fødselsinstrumenter. Samlingen bestod af 3 vectes, 3 stumpe hager, 3 slynger og 4 sæt fødselstænger (4 forskellige modeller). Dette er tolket, som ikke alene at være Dr. Peter Chamberlens instrumenter men også hans fars og onkels. Opfindelsen af fødselstangen tilskrives derfor Peter Chamberlen d. Ældre og henlægges til begyndelsen af det 17. århundrede. Mere end 200 forskellige typer fødselstænger er siden beskrevet, men nu til dags anvendes den stort set kun i lande, som ikke er gået over til at benytte sugekopmetoden.
Juli 2011
Jens Pagel,
Medicinsk-historisk Museum,
Næstved.